Sider

mandag den 4. marts 2013

Støt danske sygehusklovne

"Klovnekort"

Jeg har lavet lidt kort til større for de danske sygehus klovne. Er med i  fødselsdagsgruppe 2 på Scrapsisters forum, og vi blev enige om at lave lidt kort som Hanne, kunne sælge til støtte for de danske sygehus klovne.

Et link til projektet: Støt de danske sygehusklovne


Kortene er lavet mad Vivi gade papir - elsker bare det papir...



 
 
 
 

Tak for jeres kommentarer og beskeder - bliver rigtig glad for dem :)






mandag den 18. februar 2013

Layout - første i 6 år

Det første LO i 6 år!!! Ja, det er godt nok længe siden jeg har lavet sider til scrapbog. Der har jeg ikke siden jeg lavede en bryllups bog til min svoger og svigerinde i 2006. 

Hvor er det svært at komme i gang igen, men med lidt hjælp og inspiration til de søde piger på scrapsisters forum, er jeg blevet rigtigt godt tilfreds med dette "første LO". Tak for hjælpen :o)

Er gået i gang med at lave en scrapbog til min datter, det skal være i stil med barnets bog. Da jeg gik på barsel havde jeg en ide om at jeg skulle hygge mig med projektet, men kan ikke lige finde ud af hvor tiden blev af - og nu er hun 4½ og den første side er lavet... Bedre sent end aldrig ikk :o)
   

 


Er i gang med at lave et dobbeltsidet LO, men der går nok lige lidt tid før jeg er færdig for det går ikke så hurtigt. Det er ikke altid let at finde så  meget tid til scrapperiet, som jeg gerne vil, men 10 min hist og pist tæller også ;o)

Rigtig god uge til jer alle sammen...

søndag den 17. februar 2013

Toiletrulle ugler

Toiletrulle ugler

Vi har hygget hjemme med lidt kreativt, toiletrulle ugler :) 
Lærke er meget kreativ og elsker at være med til at sidde og klippe-klistre med mig, så selvfølgelig skal vi lave andet end kort og LO. Har fået lavet en masse sammen med hende i december, men desværre ikke fået taget billeder af det... Lærke insisterede på at vi skulle tage et billede af de fine ugler,og selvfølgelig skulle vi da det. 


Uglerne er lavet ved at male en toiletrulle, folde kanterne ned til hovedet, komme vinger på og til sidst øjne og næb. Det er meget simpelt, men egentlig meget sødt. Hun fik lidt hjælp til at få foldet ned til hovedet og få tegnet vingerne, men ellers har hun selv lavet resten selv - er ret stolt af hende ;o)



onsdag den 16. januar 2013

Post-it-notes holder og fold ud æske med Magnolia

Post-it-notes holder

Så er vi halvvejs gennem januar, og jeg har fået lavet lidt kreativt.  Det er blevet til en post-it-notes holder, da jeg godt kunne bruge noget på mit bord på arbejde. Der er pyntet med Magnolia med hulahop ring, den er bare så sød. Farverne er igen blevet lyse farver, tøsestilen er holdt :) Den gule post-it-notes blokke passer meget godt til, da den er i pastelfarve som resten.

 

 


Fold ud æske
Denne æske så jeg på blogrundfart, Whiff of Joy. Den er super nem at lave og kan pyntes på rigtig mange måder. Jeg har valgt at lukke den med et fast bånd, hvor jeg har sat en Magnolia på. 


 

 


lørdag den 5. januar 2013

Rygsæk

Rygsække 

Rygsækkene er lavet da vi skulle til 40 års fødselsdag hos min svigerinde. Det startede med at jeg havde en ide om at lave en spejderrygsæk. Men det var sværere end jeg lige havde troet, for hvor er der mange måder sådan en kan se ud på. 

Den første jeg lavede blev blå og grøn, og en noget kantet af slagsen. på skulle have været et stativ bagpå, men havde ikke materialer til at lave det af, så det måtte blive et andet. På stativet skulle liggeunderlaget være fastmonteret, så gemmer den til en anden gang.


  

Siderne er monteret med små eyelets, så man kan hænge et lille kompas, foldekop eller andet på som spejdere har med at udrustning.


Men uden stativ måtte jeg finde på noget andet. En rygsæk hvor der kunne være et underlag på. Inden i rygsækken er der lavet en lille pung, hvor der er plads til hilsen og en evt. pengegave.


 


Kalender med terninger og Magnolia fødselsdags dåse

Kalender og pyntet dåse

Jeg har fået pyntet en konserves dåse, som jeg har haft stående længe på mit hobbybord, planen har været at pynte den siden jeg så en på en blog-rundfart. Denne her som er fundet på Lises blog er rigtig flot - masser af farver :) Der er andre som har pyntet dem i vintagestil, som også se fantastisk flotte.

Men her er mit bud på en pyntet dåse, den indeholder lakridsbolsjer som er pakket ind enkeltvis.

 

 

Kalender med terninger - Evighedskalender

Denne kalender er fundet på en blog som jeg rigtig tit sidder og klikker rundt på. stempeleinmaleins.
kalenderen er ikke helt færdig pyntet, da jeg ikke helt kan finde ud af hvad der mere skal på under billeder af Magnolia. Hun er ikke sat fast endnu, så jeg kan flytte rundt på hende.